Knud Rasmussen indsamlede sagn og myter fra de mennesker, han mødte på de mange, lange ekspedition i Grønland.
I efterårsferien kan børn og deres voksne stifte bekendtskab med tupilakken.
En
tupilak er et magisk væsen, der i gamle dage i Grønland blev lavet i hemmelighed for at skade et andet menneske, ofte pga. misundelse. I dag er det en populær souvenir.
I kan lade jer inspirere af de sjove billeder af tupilakker og forme jeres helt egen tupilak i selvhærdende ler, som I må tage med hjem som en hyggelig souvenir.
Tupilak-værkstedet er åbent alle dage i efterårsferien mellem kl. 13-15. I køber entre og billet til tupilakværkstedet i billetudsalget i Knud Rasmussens Hus.